VUC Djursland søger nye HF-lærere, skoleåret 21/22

04.06.2021
Vi søger pr. 1. august 2021 lærere til Hf-enkeltfag i erhvervsøkonomi, samfundsfag, matematik, mediefag, psykologi og biologi

Vi søger pr. 1. august 2021 lærere til Hf-enkeltfag i hhv. Grenå og Hornslet i følgende fag:

Erhvervsøkonomi C, 2 hold i alt:

  • 1 turbohold med 6 timer om ugen frem til jul
  • 1 etårigt hold med 3 timer om ugen

Samfundsfag B og C, 4 hold i alt:

  • 2 etårige hold på B med 8 timer om ugen pr. hold
  • 1 turbohold på C-B fra august til januar med 10 timer om ugen
  • 1 etårigt hold på C med opstart fra august med 3 timer om ugen.

Matematik C, 1 hold i alt:

  • 1 etårigt hold med 6 timer om ugen.

Mediefag C, 1 hold i alt:

  • 1 turbohold på C fra august til januar med 6 timer om ugen.

Psykologi C, 2 hold i alt

  • 1 turbohold på C-B fra august til januar med 10 timer om ugen
  • 1 etårigt hold på C med 3 timer om ugen.

Biologi C, 1 hold i alt:

  • 1 turbohold fra august til januar med 6 timer om ugen

Bemærk venligst, at alle nævnte hold undtagen samfundsfag B, bliver kørt som parallelundervisning. Du er også velkommen til søge, hvis du har en fagkombination, hvor der indgår andre HF-fag, end de nævnte.

Som HF-lærer på VUC Djursland bliver du en del af et mindre VUC med engagerede kollegaer. Det forventes, at du er interesseret i at hold dig ajour med udvikling af pædagogisk og didaktisk praksis gennem egen og fælles refleksion. Du får mulighed for at sætte dit præg på et mindre HF-team i en hverdag med fleksible rammer og høj grad af indflydelse på egen praksis. Vi tilbyder moderne undervisningsfaciliteter og har gode rammer for digital undervisning.

Vi opfordrer både ansøgere med og uden pædagogikum til at søge stillingen. Hvorvidt der er tale om fuldtid eller deltid, afhænger af ansøgernes fagkombination. Du skal have en relevant akademisk uddannelse, der giver undervisningskompetence i fagene. På vores hjemmeside vucdjursland.dk kan du blandt andet læse mere om skolens uddannelsestilbud, uddannelsessteder og organisering.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Hf-leder Anja Galijatovic på 24 91 30 92.

Ansøgningsfristen er søndag den 20. juni kl. 18.00
De første samtaler afholdes i uge 25 og 26.